Job

buy aid A/S er en af Danmarks førende fundraising virksomheder. Vi har specialiseret os i kommerciel fundraising. Vi mener selv, at vi råder over Danmarks bedste stab og er bevidst om, at det er vore medarbejdere, som sikrer, at vi kan udføre et professionelt stykke arbejde for vore partnere.

 

 

 

Vi tror på, at det skal være skægt at gå på arbejde og som ansat i buy aid vil du opleve, hvad teamwork virkelig betyder. Du modtager en grundig oplæring og konstant moralsk støtte fra dine kolleger - og udfordringer, dem har vi masser af.

 

 

 

 

 
   

buy aid søger hele tiden fuldtidssælgere med hjertet på det rette sted


Vil du sælge varer over telefonen, som støtter Folkekirkens Nødhjælp og i det hele taget børn rundt om i verden? Have en sjov og udfordrende hverdag, hvor du kan forbedre dit salgstalent?

 

Et team, der gør en forskel

Hos buy aid foregår salget via telefon. Du kontakter eksisterende og fremtidige virksomhedskunder pr. telefon og tilbyder dem vores produkter, som er alt lige fra tape og kuglepenne til chokolade og gavepakker.

 

Når man køber et produkt hos buy aid, doneres der 10 procent til velgørenhed verden over. En stor del af din arbejdsdag går derfor med at fortælle potentielle kunder om fordelen ved at købe produkter hos buy aid og om at promovere de organisationer, vi arbejder sammen med. Hver gang du gennemfører et salg, hjælper kunden – og du! – børn verden over.

 

Du får en portefølje af blandede kunder, og når du er kommet godt i gang, forventer vi, at du på en arbejdsdag kan have 50 – 60 dialoger. Du tager både kontakt til nye kunder og eksisterende kunder for at lave gensalg.

 

Du bliver en del af et team på 16 – 20 sælgere i alderen 19 – 55 år, som sidder i lækre lokaler i hjertet af Østerbro, tæt på både bus og togforbindelser.

 

Vores holdning: Det skal være sjovt at gå på arbejde

Hver dag udfordrer vi hinandens salgsevner og gør, hvad vi kan for at nå fastlagte mål, vinde konkurrencer med gode præmier og gå hjem med en stor tilfredsstillelse. Vi deler vores salgserfaringer og er gode til at give tips og tricks til at åbne samtaler etc. Vi holder fredagshygge, daglige konkurrencer og sætter humøret højt, men vi er også seriøse og tager salget alvorligt.

 

Kurser og løbende træning gør dig til et salgstalent

I opstartsfasen deltager du i fem intensive salgskurser over tre uger. Vi øver os i åbning af samtaler, argumentation, indvendinger etc. Derudover modtager du løbende salgstræning, så du bliver rustet til at håndtere alle slags samtaler, brænde igennem i telefonen, nå dine salgsmål og skabe en god dialog, der ender i et salg.

 

Erfaring ikke nødvendigt

Din alder og uddannelse er ikke af betydning for arbejdet. Vi har både ufaglærte, faglærte og folk med videregående uddannelse ansat. Det, der tæller, er at du vil arbejdet 100 % og går til det med gejst og energi. Du skal elske at tale i telefon, arbejde i et effektivt og tempofyldt miljø, hvor vi alle kæmper for at sælge mest og blive blandt de bedste sælgere. Det er en fordel at have erfaring med salg, men det er ikke et krav, da fuld oplæring og salgstræning vil finde sted.

 

Et drive for at sælge

Du giver aldrig op, og din energi inspirerer dine omgivelser til at gøre det endnu bedre. Du får et kick af at sælge og du bliver ikke slået ud af afslag, men ser det blot som en mulighed for at udvikle dig og afprøve nye salgsteknikker. Du er lærenem, når det drejer sig om at omsætte vores salgsråd og vejledning til at skabe salgsresultater, når du har kunden i røret.

 

Løn og arbejdstid

Vi tilbyder en fast løn med tilhørende provision og bonusordninger, og arbejdstiden er fra 8:15 til 16:00 mandag til fredag.

 

Kontakt og ansøgning

Har du spørgsmål til jobbet, så ring til Riffi Haddaoui på telefon 33 37 97 15 . Hvis du er interesseret i jobbet, så send din ansøgning og dit CV til rifha@buy-aid.com Skriv ”sælger” i emnelinjen.




buy aid er en danskejet virksomhed, og vi beskæftiger 125 mennesker fordelt på kontorer i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Holland, Belgien og Spanien.

 

Vi sælger i samarbejde med velgørende organisationer kontorartikler, kaffe, kildevand, chokolade m.m. af høj kvalitet til virksomheder og forretningsdrivende. I en tid, hvor virksomhedernes sociale og globale ansvar er større end nogensinde, er buy aids eksistensberettigelse enkel: man gør en forskel for børn i nød, når man handler hos buy aid.

buy aid skaber på denne måde sociale forandringer gennem salg af bæredygtige produkter, og vi er stolte over, at vi kan være med til at gøre en forskel. Siden 1996 har vi sammen med mere end 200.000 kunder i Europa doneret 94 millioner kroner til børn i nød rundt om i verden. buy aid har i 2010 doneret 1,1 mio. kroner til både Folkekirkens Nødhjælp og til Danske Hospitalsklovne. Vi siger tak til vores kunder.

Du kan læse mere om os på www.buy-aid.com.

 
   
   

Uddannelse


Her er i overskriftsform nogle af de emner, vi berører i vores introduktion af nye salgskonsulenter.

 

Der vil løbende blive fulgt op med undervisning i forhold til de opgaver og projekter, man deltager i.

 

Introduktionsforløb:

 

Præsentation af buy aid A/S
Produktgennemgang
Etik og moral
Tillid
Motivation
Forberedelse
Stemmeføring
Indledningsteknikker
Spørgeteknikker
Argumentationsteknikker
Afslutningsteknikker