3M blev grundlagt i 1902 i byen Two Harbors ved Lake Superior i Minnesota, da fem forretningsmænd gik sammen om at bryde mineraler til fremstilling af slibemateriale. Det viste sig dog hurtigt ikke at give afkast, og i 1905 flyttede det nye Minnesota Mining and Manufacturing Company til den nærliggende by Duluth for at fokusere på sandpapirprodukter.
Herefter fulgte en årrække med slid og slæb indtil virksomhedens produktion blev af høj kvalitet. Virksomheden begyndte at tiltrække nye investorer og flyttede i 1910 et par hundrede kilometer sydpå til St. Paul i nærheden af Minneapolis. Et tidligt fokus på innovation indenfor teknologi og marketing banede vejen for succeshistorier, og i 1916 udbetalte virksomheden sit første aktieudbytte på 6 cents per aktie.
- Verdens første vandfaste sandpapir, som reducerede luftbåret støv hos automobilproducenterne, blev udviklet i de tidlige 1920ere.
- Året 1925 blev den anden store milepæl i 3Ms historie, da den unge laboratorieassistent Richard G. Drew opfandt afdækningstape – et innovativt skridt mod diversifikationen og det første af mange Scotch® Brand trykfølsomme tapes.
- De følgende års tekniske fremskridt resulterede i Scotch® Cellophane Tape til forsegling af kasser, og snart opdagede man hundredvis af praktiske anvendelsesområder.
- I de tidligere 1940ere blev 3Ms produktion omlagt til forsvarsmateriale til Anden Verdenskrig, og det fulgtes af nye projekter, såsom Scotchlite™ Reflective Sheeting til vejafstribning, magnetiske lydbånd, filamenttape og indledningen på 3Ms engagement i grafisk kunst med offsetplader.
- I 1950erne introducerede 3M Thermo-Fax™ Kopiproces, Scotchgard™ Imprægnering, videobånd, Scotch-Brite® Rengøringssvampe og flere nye elektromekaniske produkter.
- Dry-silver mikrofilm blev introduceret i 1960erne sammen med fotografiske produkter, carbonfrit papir, overheadprojektor-systemer og en hurtigt voksende health care business med medicinal- og dentalprodukter.
- Markederne voksede yderligere i 1970erne og 1980erne i farmaceutiske produkter, radiologi, energikontrol, kontorprodukter og på globalt plan til stort set alle lande i verden.
- I 1990erne nåede omsætningen op på 15 milliarder dollars. 3M fortsatte med at udvikle en vifte af innovative produkter, som for eksempel brightness enhancement film til elektroniske displays, en lang række nyskabende medicinalprodukter og fleksible kredsløb som anvendes i blækprintere, mobiltelefoner og andre elektroniske enheder.
- 1990erne introducerede også 3M™ Privacy Plus Filter (første computerskærms-tilbehør til at kombinere diskretion samt reducere blænding og beskytte mod stråling). Derudover lanceredes verdens første CFC-fri inhalator til astmapatienter og Structured Abrasives (anvender 3Ms navnebeskyttede mikroreplikationsteknologi).
- I 2004 røg omsætningen over 20 milliarder dollars for første gang især takket være en række nye innovative produkter. Nyere innovationer inkluderer blandt andet Post-it® Super Sticky Notes, Scotch® Klar Duct Tape, optisk film til LCD fjernsyn og en ny familie af Scotch-Brite rengøringsprodukter, som giver forbrugerne den rette skrubbeevne til en lang række rengøringsopgaver.
|